Artikler

Præbiotika, probiotika og postbiotika. Hvad vælger du?

Tre navne, der ligner hinanden, men tre forskellige udgangspunkter. Få overblik over næring, levende mikroorganismer og inaktiverede mikroorganismer. Så bliver det lettere at forstå, hvad du egentlig kigger efter.1, 2, 3

Ca. 3 minutters læsetid

Forskellige bælgfrugter, nødder og frø set oppefra.
Illustrationsfoto af bælgfrugter, korn, frø og nødder. Billedet viser ikke ingredienserne i Biotics.

Start med forskellen

Det enkleste er at starte med, hvad de forskellige kategorier beskriver: noget, mikroorganismer udnytter, levende mikroorganismer eller præparater med inaktiverede mikroorganismer.1, 2, 3

BegrebEnkel huskeregel
PræbiotikaNæringNoget, bestemte mikroorganismer kan udnytte.
ProbiotikaLevendeMikroorganismerne selv.
PostbiotikaInaktiveretMikroorganismer og/eller dele af dem.

En huskeregel, ikke hele definitionen. For alle tre indgår en dokumenteret sundhedsfordel.1, 2, 3

Præbiotika: noget, mikroorganismerne udnytter

Præbiotika omtales ofte som »mad til tarmbakterierne«. Det er en nyttig huskeregel, men det er ikke hvilken som helst mad, vi taler om.

Stoffet skal udnyttes selektivt af mikroorganismer i kroppen, og den udnyttelse skal give en dokumenteret sundhedsfordel. Inulin, fruktooligosakkarider (FOS) og galaktooligosakkarider (GOS) er blandt de eksempler, der er undersøgt.1

Fibre og præbiotika er ikke synonymer. Mange præbiotiske stoffer er fibre, men ikke alle fibre er præbiotika.1

Probiotika: de levende mikroorganismer

Mens præbiotika er noget, mikroorganismer udnytter, er probiotika mikroorganismerne selv. De skal være levende og have en dokumenteret sundhedsfordel, når de tilføres i tilstrækkelig mængde.2

Det betyder også, at fermenteret mad ikke automatisk er probiotisk. At mikroorganismer er brugt til at lave en fødevare, er ikke det samme, som at de levende mikroorganismer i den har en dokumenteret sundhedsfordel.2

Postbiotika: et andet udgangspunkt

Postbiotika bygger på mikroorganismer, der er inaktiveret med vilje. Præparatet kan indeholde hele celler, dele af dem og andre stoffer, der er tilbage efter processen.4

Mikroorganismerne skal ikke holdes i live. Det adskiller postbiotika fra probiotika og kan have praktisk betydning for produktion og opbevaring.3

Effekt og sikkerhed skal dog undersøges for det aktuelle præparat. Bakterier, der tilfældigvis er døde i et produkt, gør det ikke automatisk til postbiotika.4, 5

Skal du bruge alle tre?

Nej. Navnene beskriver forskellige kategorier, ikke en fast rækkefølge. »Præ« betyder ikke, at alle skal tage et præbiotisk tilskud først, og »post« er ikke et obligatorisk sidste trin.1, 2, 3

Det er dokumentationen for det aktuelle indhold og den aktuelle brug, der er relevant, ikke kun navnet på kategorien.5

Hvad finder du i Biotics?

Postbiotikaingrediensen GIVE™ i Biotics er udviklet i samarbejde med Midtvedt Innovation AS, med udgangspunkt i professor Tore Midtvedts forskning i mikroorganismer gennem mere end 60 år.6, 7

Den 27. september 2018 blev professor Tore Midtvedt udnævnt til ridder af 1. klasse af Sankt Olavs Orden for sin indsats inden for medicinsk mikrobiologi.8

Biotics indeholder fermenteret proteinhydrolysat, bitter fennikelekstrakt og pebermynteolie.

Se på ingredienserne og den anbefalede brug, før du vælger. Generel forskning i en kategori er ikke det samme som dokumentation for et bestemt produkt.5

Fra overblik til et bevidst valg

Nu kender du forskellen. Næste skridt er at lære det produkt at kende, du overvejer. Vil du prøve Biotics, finder du bestillingsområdet nedenfor.

Kilder og videre læsning

Tallene i teksten henviser til kilderne nedenfor. Eksterne links åbnes i en ny fane.

  1. Gibson G.R. m.fl. (2017). The International Scientific Association for Probiotics and Prebiotics (ISAPP) consensus statement on the definition and scope of prebiotics.
    Nature Reviews Gastroenterology & Hepatology, 14, 491-502.https://doi.org/10.1038/nrgastro.2017.75
  2. Hill C. m.fl. (2014). The International Scientific Association for Probiotics and Prebiotics consensus statement on the scope and appropriate use of the term probiotic.
    Nature Reviews Gastroenterology & Hepatology, 11, 506-514.https://doi.org/10.1038/nrgastro.2014.66
  3. Salminen S. m.fl. (2021). The International Scientific Association of Probiotics and Prebiotics (ISAPP) consensus statement on the definition and scope of postbiotics.
    Nature Reviews Gastroenterology & Hepatology, 18, 649-667.https://doi.org/10.1038/s41575-021-00440-6
  4. ISAPP. What is a postbiotic?
    Faglig forklaring af definition og fremstilling.https://isappscience.org/resource/what-is-a-postbiotic/
  5. Vinderola G., Sanders M.E., Cunningham M. og Hill C. (2024). Frequently asked questions about the ISAPP postbiotic definition.
    Frontiers in Microbiology, 14, 1324565.https://doi.org/10.3389/fmicb.2023.1324565
  6. Postbiotika.no. GIVE™ og samarbejdet med Midtvedt Innovation AS.
    Produktbaggrund og udviklingssamarbejde.https://postbiotika.no/
  7. Melby K.K., Lingaas E., Hovig B., Rollag H. og Degré M. (2026). Tore Midtvedt.
    Mindeord i Tidsskrift for Den norske legeforening. Historisk kilde.https://doi.org/10.4045/tidsskr.26.0039
  8. Det norske kongehus (2018). Tildelinger: Tore Midtvedt, 27. september 2018.
    Sankt Olavs Orden, ridder af 1. klasse. Udmærkelsen gælder hans indsats inden for medicinsk mikrobiologi.https://www.kongehuset.no/monarkiet/ordener-og-medaljer/tildelinger?decorations%5Bquery%5D=tore%20midtvedt