Artikler

Forskningen bag postbiotikaen i Biotics gennem 60 år

Hvad gør mikroorganismerne i tarmen ved vores krop? Professor emeritus Tore Midtvedt fra Karolinska Institutet brugte store dele af sit forskerliv på det spørgsmål. Det er den forskningshistorie, vi ser nærmere på her.1, 3

Den 27. september 2018 blev professor Tore Midtvedt udnævnt til ridder af 1. klasse af Sankt Olavs Orden for sin indsats inden for medicinsk mikrobiologi.9

Hvad betyder »60 år«? Her henviser det til forskningshistorien om tarmens mikroorganismer, ikke til 60 års dokumenterede undersøgelser af den nuværende ingrediens eller af Biotics som færdigt produkt.8

Ca. 3 minutters læsetid

Nærbillede af et mikroskop, der illustrerer forskning.
Illustrationsfoto brugt som indgang til forskningshistorien. Det er ikke et dokumenteret billede fra et bestemt laboratorium eller år.

Et spørgsmål, han fulgte gennem et forskerliv

Hvilken rolle spiller de bakterier, vi allerede har i kroppen? For Midtvedt blev det et spørgsmål, han arbejdede med i flere årtier. I 1960’erne forskede han på Rikshospitalet i Oslo og Karolinska Institutet.1, 3

I 1967 udgav han Tarmfloraens fysiologiske betydning. I et senere interview beskrev han artiklen som vigtig for den retning, hans forskerliv tog.2

Midtvedt forsvarede sin doktorgrad ved Karolinska Institutet i 1968. I 1983 blev han professor i medicinsk mikrobiel økologi. Som professor emeritus fra 1999 fortsatte han med at forske resten af livet.3

Ikke kun hvilke bakterier, men hvad de gør

Hvordan undersøger man betydningen af noget, der normalt allerede findes i tarmen?

En af metoderne var at studere bakteriefri forsøgsdyr. Forskerne kunne derefter tilføre bestemte bakterier og undersøge, hvad der ændrede sig. På den måde kunne de udforske, hvilke funktioner der afhang af mikroorganismerne.3

Det handler om mere end at lave en liste over bakterier. Det handler om samspillet mellem mikroorganismerne og kroppen.3, 4

Et eksempel fra Science

I 1996 udgav Lynn Bry, Per G. Falk, Tore Midtvedt og Jeffrey I. Gordon en undersøgelse i Science.4

Undersøgelsen viste, at en bestemt tarmbakterie kunne påvirke udtrykket af sukkerholdige molekyler på tyndtarmens overflade. Det var et konkret eksempel på, at bakterier ikke bare er til stede: De kan påvirke biologiske processer hos værten.4

Hvad undersøgelsen fortæller os: Det var grundforskning, ikke en undersøgelse af Biotics eller af den postbiotiske ingrediens i dagens produkt.4

Hvor kommer postbiotika ind?

Forskningsfeltet omfatter også præparater, hvor mikroorganismerne ikke længere er levende. I 2021 udgav forskerorganisationen ISAPP en konsensusdefinition af postbiotika.5

Den beskriver præparater med inaktiverede mikroorganismer og/eller bestanddele fra dem, som giver en dokumenteret sundhedsfordel. Definitionen er en videnskabelig ramme, ikke en godkendelse af alle produkter, der bruger betegnelsen.5, 6

Forbindelsen til Biotics

Postbiotikaingrediensen GIVE™ i Biotics er udviklet i samarbejde med Midtvedt Innovation AS, med udgangspunkt i professor Tore Midtvedts forskning i mikroorganismer gennem mere end 60 år.1, 7

Nordics skelner i sin historiske beskrivelse mellem Midtvedts forskerkarriere og dokumentationen for dagens ingrediens eller færdige produkt. Historien giver baggrund, men erstatter ikke produktundersøgelser.8

Undersøgelser af den aktuelle ingrediens, mængden og brugen er nødvendige for at dokumentere en produkteffekt.6

Lær Biotics at kende

Forskningshistorien giver en baggrund for at forstå interessen for postbiotika. Når du overvejer Biotics, er næste skridt at se på produktets indhold og den anbefalede brug.

Du finder mere produktinformation om Biotics her. Vil du prøve produktet, finder du bestillingsområdet nedenfor.

Kilder og videre læsning

Tallene i teksten henviser til kilderne nedenfor. Eksterne links åbnes i en ny fane.

  1. Melby K.K., Lingaas E., Hovig B., Rollag H. og Degré M. (2026). Tore Midtvedt.
    Mindeord i Tidsskrift for Den norske legeforening. Historisk kilde.https://doi.org/10.4045/tidsskr.26.0039
  2. Skogheim R. (2017). Bakterienes utrettelige beskytter.
    Interview i Tidsskrift for Den norske legeforening.https://tidsskriftet.no/2017/03/intervju/bakterienes-utrettelige-beskytter
  3. Karolinska Institutet (2025). In memory of Professor Tore Midtvedt.
    Institutets beskrivelse af forskningsarbejde og akademisk karriere.https://news.ki.se/in-memory-of-professor-tore-midtvedt
  4. Bry L., Falk P.G., Midtvedt T. og Gordon J.I. (1996). A model of host-microbial interactions in an open mammalian ecosystem.
    Science, 273(5280), 1380-1383. Originalstudie på mus; ikke en undersøgelse af Biotics.https://doi.org/10.1126/science.273.5280.1380
  5. Salminen S. m.fl. (2021). The International Scientific Association of Probiotics and Prebiotics (ISAPP) consensus statement on the definition and scope of postbiotics.
    Nature Reviews Gastroenterology & Hepatology, 18, 649-667.https://doi.org/10.1038/s41575-021-00440-6
  6. Vinderola G., Sanders M.E., Cunningham M. og Hill C. (2024). Frequently asked questions about the ISAPP postbiotic definition.
    Frontiers in Microbiology, 14, 1324565.https://doi.org/10.3389/fmicb.2023.1324565
  7. Postbiotika.no. GIVE™ og samarbejdet med Midtvedt Innovation AS.
    Produktbaggrund og udviklingssamarbejde.https://postbiotika.no/
  8. Nordics. Beskrivelse af Tore Midtvedts forskningshistorie.
    Virksomhedens historiske beskrivelse, der skelner mellem forskerkarrieren og produktdokumentationen.https://www.nordics.co/articles/tore-midtvedt-postbiotics-research
  9. Det norske kongehus (2018). Tildelinger: Tore Midtvedt, 27. september 2018.
    Sankt Olavs Orden, ridder af 1. klasse. Udmærkelsen gælder hans indsats inden for medicinsk mikrobiologi.https://www.kongehuset.no/monarkiet/ordener-og-medaljer/tildelinger?decorations%5Bquery%5D=tore%20midtvedt